En af hensigterne med denne blog er at registrere litteratur der omhandler søvn.
Det værk jeg har det mest indgående kendskab til er uden tvivl Marcel Prousts På sporet af den tabte tid. Det handler i høj grad om søvn og vil sandsynligvis altid være nummer ét på min liste over søvnrelateret litteratur. I kommer til at høre mere om det undervejs. Men der er et væld af andre værker, forfatterskaber og tekster der tager søvntemaet op og udfolder det i rig grad. Jeg har kun læst en brøkdel af dem og har tænkt mig at gøre noget ved det. Derfor vil jeg bestræbe mig på at få læst og orienteret mig i så meget søvnrelateret litteratur som det er mig muligt – og få skrevet lidt derom her på bloggen. Det er det jeg kalder registreringer.
Forleden dag var jeg på biblioteket. Det var udbytterigt, for jeg fik slæbt en masse spændende titler hjem, der indikerer at søvnen er et tema i fortællingen. Om de rent faktisk handler om søvn skal vise sig når jeg får åbnet dem. I får boglisten her og kan se frem til lidt ord om de enkelte på et senere tidspunkt.
Ashberry, John; Søvnens landsby
Blanc, Henri-Frédéric; Søvnens rige
Chandler, Raumond; Den lange søvn
Coe, Jonathan; Søvnens hus
Dorph-Petersen, Nana Rømer; Søvnens bro
Harmer, Hans Henning; Søvnens gidsler
Klougart, Josefine; Én af os sover
Lauridsen, Hans Christian Fogtmann; Bag søvnens forhæng
Olsen, Ole Sverre; Til søvnens arbeidere
Schneider, Robert; Søvnens bror
Sørensen, Preben Major; Søvnen og skyggerne
Voetmann, Harald; Vågen
